Nye begyndelser

Gud kan det med nye begyndelser.

I begyndelsen skabte han alting, så det var utrolig godt. Alt var godt. Indtil Eva og Adam valgte at give slangen deres tillid i stedet for at give den til Gud… De syndede… Ville bestemme selv… Og det var ikke godt. Pludselig så de, at de var nøgne, de var bange for Gud, og de skyldte skylden på andre.

Guds hjerte bankede stadig for Eva og Adam. Han elskede dem. Han ønskede ikke, at de skulle leve i syndens bedrageriske og onde verden. Han gav dem en ny begyndelse: En dag vil der komme en frelser, sagde han til dem, og I får paradis tilbage.

Uden for haven blev mange mennesker ondere og ondere. “Alt, hvad de ville og planlagde dagen lang, var kun ondt.” (1 Mos 6,5). Gud måtte gøre noget. Noa byggede en ark, som dem der ville følge Gud kunne gå ind i. Og den store vandflod satte en stopper for alt det onde, og alle dem, der ikke ville Gud, døde.

En ny begyndelse. Gud gav dem regnbuen for at vise dem, at der aldrig mere ville komme en vandflod. Gud elskede dem. Han ville, at mennesker skulle være trygge sammen med ham.

Menneskene gjorde oprør igen. De byggede Babelstårnet. De ville hellere frelse sig selv end stole på Gud… Gud forvirrede deres sprog, og menneskene spredtes. Til en ny begyndelse. En begyndelse hvor Gud kaldte Abraham. For Abraham ville Gud. Og Gud gav ham et kald til, at Guds velsignelser gennem Abraham skulle deles med hele verden. Så at mange kunne få en ny begyndelse, når de mødte Gud.

Også dig! Gud elsker dig! Han vil også gerne give dig en ny begyndelse… uanset hvad du står i…

(Fra 1 Mosebog kapitel 1-12)