Herrens herlighed

“Sådan så det ud, der lignede Herrens herlighed” Ez 1,28

Versene før er forunderlige – og jeg tror, at Ezekiel har svært ved at beskrive det, han ser – for det er ikke kendt stof. Det flammer og det stråler. Der er liv – væsener, mennesker, noget der ligner dyr, vinger som var det engle…

Og så er der nogle forunderlige hjul i sammenhæng med de levende væsener – som bevæger sig på en harmonisk måde – men samtidig overgår det, hvad vi forstår… Væsenerne går som ånden vil det – altså ledt af Gud.

Til sidst ser Ezekiel Gud… Guds herlighed!

Gud er skøn. Og for mig er han skøn, når jeg læser dette kapitel. Da jeg kiggede efter billeder til siden her, kom jeg over nogle tandhjul… og så kom jeg til at tænke på dette kapitel… For billedet fortæller mig om noget fuldstændig harmonisk – i Guds univers – men samtidig er det uigennemskueligt for mig, hvad der foregår. Der er “tandhjul” i flere dimensioner, end jeg kan operere med…

Ja, men det er jo sådan en Gud, som jeg kan have tillid til! Han er jo virkelig Gud! Han gennemskuer alt – han kan se muligheder – han kan løse – han kan skabe nyt… Der hvor jeg ikke forstår og er nået til “verdens ende”… Gud – er jo netop Gud – og ikke menneske. Sådan en Gud vil jeg tjene! Ja, Gud vil jeg tjene! En Gud, som virkelig er Gud!