Modtag min latter

“Da fyldtes vor mund med latter, vor tunge med jubel.” Sl 126,2

… og jeg giver dig min latter! Efter at du først har fyldt mig…

Jeg bliver så glad, når jeg læser denne salme. Du er den, som handler… og fordi du handler, så påvirkes mit liv: “Da Herren vendte Zions skæbne, var det, som om vi drømte. Da fyldtes vor mund med latter, vor tunge med jubel.” (vers 1-2)

… som om jeg drømte… det skete, mens jeg sov, slappede af… jeg gjorde slet ingen ting… Men – pludselig – som om jeg vågnede, så var tingene anderledes… Anderledes skønne! Fyldt med latter!

Hvordan gør du, Gud? Hvad er det, der sker, når jeg overgiver mig til dig?

Jeg er bare så enig i ordene: “Herren har gjort store ting mod os, og vi blev glade.” (vers 3)

Jeg er glad, Gud! Glad for dig. Glad for livet. Jeg giver dig min latter, mit smil, min glæde. Jeg elsker dig!